Gerningsmand efterlyses for bizarre overgreb på katte
Jacob Nielsen
Ikke en men to ellers langhårede katte er de seneste dage blevet efterladt barberet af en ukendt gerningsmand i Nordsjælland. Det skriver sn.dk.
Det er Nordsjællands Politi, som fredag modtog den mystiske anmeldelse fra en kvindelig katteejer om overtrædelse af dyreværnsloven.
Kvindens kat var vendt hjem til huset på Åløkkevej i Esrum ved Græsted, og hun hvde her opdaget, at den var blevet barberet fra midten af maven og ned til kønsdelene.
Kvinden oplyser, at naboens kat har været udsat for samme overgreb, og politiet - som er på bar bund i sagen - søger nu vidner eller folk, som må have kendskab til episoderne, skriver sn.dk.
Kontakt politiet på telefon 1-1-4.