Fortsæt til indhold

Natlig mystik ved hoveddøren

Krimi
Michael Wulff

En beboer på Vestervangsvej i Hammel blev vækket klokken 04 om morgenen, da det ringede på hoveddøren.
Beboeren stod op og kunne i skæret af det udendørslys - som var tændt automatisk - se en mandsperson løbe væk, fortæller Jesper Poulsen fra Nærpoliti Hammel.
“Beboeren får et signalement af manden, som er cirka 180 cm høj, almindelig af bygning men med brede skuldre. Han er iført cowboybukser og en mørk jakke.”
“At manden ringer på kan være for at tjekke, om der er nogen hjemme. Den fremgangsmåde ser vi indimellem,” siger Jesper Poulsen.
LÆS OGSÅ: FÆRDSELSUHELD VED HAMMEL
Politimandens råd er, at få tændt noget lys og gøre nogle iagttagelser med henblik på et signalement.
“Og ring så til politiet. Vi rykker nok ikke ud med hele styrken, men der kan jo være en patrulje i nærheden ved et tilfælde.”