Fortsæt til indhold

Bilist på skadestue efter solouheld ved Norring

Krimi
Michael Wulff

Opdateret kl 10.50 med indsatsleders kommentar. En kvindelig bilist kørte fredag morgen kort før kl 8.30 galt på Skanderborgvej nord for Norring nær Hinnerup.
Udover en ambulance blev et redningskøretøj fra Falck-stationen i Hinnerup sendt afsted på melding om mulig fastklemt.
"Kvinden er kommet sydfra og snurrer rundt et par hundrede meter inde i skoven på Skanderborgvej mellem Norring og Haldum," siger Beredskab 6 Sikkerheds indsatsleder Christian Nøddelund, som også kom tilstede.
"Kvinden var havnet på den anden side af et træ, men hun var kommet ud af bilen, da jeg kom frem."
Uheldet var et solouheld. Vagtchefen hos Østjyllands Politi havde ved 10.30-tiden endnu ikke fået uddybende melding fra sin patruljevogn på stedet.
“Det er ikke livstruende skader, for så havde jeg hørt om det, med det samme,” siger han.
Politifolkene er nu tilstede på skadestuen for at indhente oplysninger fra bilisten.

Indsatsleder Christian Nøddelund, Beredskab & Sikkerhed, Randers, Favrskov, Djursland.