Fortsæt til indhold

Bilen slynget rundt på vejen

Krimi
Af Daniel Sennek

Lørdag blev en rigtig skidt dag for en 23-årig mand, der klokken 19.54 førte en personbil ad Avedøre Havnevej i Hvidovre. Her overså manden nemlig en ambulance, der kom kørende med udrykning.
Da den 23-årige mand opdager ambulancen, bremsede han alt, hvad han kunne, men selv det var ikke nok til at undgår sammenstødet. Manden kørte direkte ind i ambulancen, hvorpå manden bil blev slynget rundt. Manden pådrog sig mindre skader i forbindelse med ulykken.
Men den 23-årige mands dag skulle blive endnu værre, da politiet ankom. For efterfølgende er manden blevet sigtet for at køre bil, selvom han har fået frakendt kørekortet, kørsel uden sele, samt kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.