Indbrudstyve tog for sig af hvidvin, kaffe og sodavand
Jeppe Rafn
Natten til torsdag var der indbrud i klubhuset til petanqueklubben, der holder til på Thomas Helsteds Vej i Skanderborg.
Herfra er der stjålet syv flasker hvidvin, tre kasser sodavand, noget kaffe og en gasflaske på 11 kilo.
Indbruddet er sket mellem onsdag klokken 21 og torsdag klokken 09. Tyvene er kommet ind ved at opbryde en dør, oplyser Sydøstjyllands Politi.