16-årig bag frækt tricktyveri hos guldsmed
Vagt fattede mistanke og tilbageholdt ung tricktyv
Arkiv
En guldsmed i Aarhus blev torsdag eftermiddag udsat for et tricktyveri.
To personer gik ind i butikken for at se på smykker. Den ene sørgede for at distrahere ekspedienten, mens den anden stjal en ring, hvorefter de begge forlod butikken.
Senere på eftermiddagen blev politiet kontaktet af en anden guldsmed i Aarhus, hvor en vagt havde tilbageholdt en 16-årig dreng, som, man mente, var den ene af gerningsmændene til det tidligere tyveri.
Drengen havde nemlig, sammen med en anden dreng, der var stukket af, forsøgt at få vurderet en ring, der var identisk med den ring, der tidligere på dagen var stjålet fra den anden guldsmed.
Den 16-årige dreng blev anholdt og sigtet for tyveri.
dp