Fortsæt til indhold

Men så slog politimand på ferie til

Krimi
Mette Dolmer Thygesen

En politimand, som var på ferie i Hillerød og var et smut i Lån & Spar-banken i Frederiksværksgade i Hillerød, fik stoppet to berusede mænd, som var oppe at slås tirsdag 25. juli omkring klokken 15.15.
Den ene af de berusede stridshaner valgte dog i stedet at kaste sin “kærlighed” over betjenten, som var i civil, men tog politiskiltet frem, og truede den ferierende politimand med tæsk og slog ud efter ham. Den 21-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.
Manden, som er hjemløs, blev løsladt igen om aftenen.