Fortsæt til indhold

Seks personer angreb pizzaria og gik amok

Krimi
Af Daniel Sennek

Natten til tirsdag angreb seks personer restauranten "Dagens Pizza" i Roskilde. De seks personer trængte ind og ville købe noget mad, men undervejs opførte de sig provokerende. En adfærd, der hurtigt gik videre til vold.
Det skriver Roskilde Avis.
Klokken var halv fire, da de seks personer gik amok og smed rundt med deres udleverede mad. Den ansatte 21-årige mand bag disken blev brutalt slået ned med knytnæver, hvorefter gruppen gik amok på selve pizzeriaet.
Politiet har endnu ikke fået afhørt den overfaldne 21-årige mand. Derfor har politiet endnu ikke et signalement, men efterlyser alligevel vidner, der har set episoden eller grupperingen.