Fortsæt til indhold

Strandgæster tilkaldte politiet - der fik sig et smil på læben

Krimi
Arkiv

Syd og Sønderjyllands Politi oplyste lidt over 13 lørdag middag, at de var på vej ud for at redde en person ved Blåvand. Men de kan nu fortælle, at manden ikke er i fare.
Det skriver BT.
En anmeldelse var kommet ind angående personen, der angiveligt var ved at drive væk fra land med et paddleboard. Vagtchef hos Syd og Sønderjyllands Politi, Ole Aamund, fortæller dog nu, at redningsaktionenikke var nødvendig.
"Vi har kontakt til ham derude, og han er ikke i nød. Han er bare kommet længere ud, end folk inde på land, synes var sundt," siger Ole Aamund til BT.

Det sker nogle gange, at bekymrede mennesker på land ringer til politiet omkring folk, der dyrker vandsport. Nogle gange har de rent faktisk brug for hjælp, og andre gange er det ligesom manden på paddleboardet slet ikke nødvendigt. Ole Aamund fortæller, at redningsaktionen nu er afblæst og alle vender tilbage, og manden padler selv ind.