Kastede fyldt ølflaske på kørende bil
Arkiv
En 24-årig mand kontaktede søndag klokken 18.58 politiet, fordi han netop havde fået kastet en fyldt ølflaske mod sin bil, da han kom kørende ad Thorvaldsensgade i Aarhus C.
En patrulje fik kort efter på Carl Blochs Gade øje på en 26-årig mand, der passede på signalementet. Patruljen tog kontakt til manden, der stod ved et busstoppested.
Den 24-årige anmelder kom i samme øjeblik forbi og genkendte den 26-årige som ham, der havde kastet flasken mod bilen.
Den 26-årig blev derfor anholdt og sigtet for hærværk.
/csj