Du gætter aldrig, hvordan han reddede sit liv
Mandag aften blev to personer anholdt - sigtet for forsøg på manddrab - da politiet klokken 18.53 blev kaldt ud til en lejlighed i Nakskov, hvor der havde været tumult.
Da politiet kom frem stod det klart, at lejlighedens 25-årige beboer havde været udsat for et decideret angreb. Døren til lejligheden var blevet sparket ind af en bekendt, der efterfølgende havde forsøgt at stikke den 25-årige beboer ned med en grillkniv.
Det lykkedes dog den 25-årige at værge for sig med pude, og han kom derfor ikke noget til. Gerningsmanden derimod fik et snitsår i den ene arm.
Da politiet få minutter efter selve episoden ankom til lejligheden, blev en 43-årig mand fra Nakskov anholdt sammen med en 32-årig kvinde, han var i selskab med. De er begge sigtet for forsøg på manddrab og blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de nu bliver afhørt om hændelsesforløbet.