Fortsæt til indhold

Tre personer på hospitalet - flere er anholdt

Krimi
Arkiv

Tre personer er blevet indlagt på henholdsvis Hvidovre Hospital og Rigshospitalet efter at være blevet ramt af knivstik natten til tirsdag på Amager. Det oplyser Københavns Politi til BT.
"De er ikke skadet livstruende, de er blevet stukket i lår og arme," fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix til BT.
Anmeldelsen skete via 112, hvor en række ambulancer blev tilkaldt til Amagerfælledvej 111.
"Umiddelbart er fem personer anholdt, men vi er lige nu ved at danne os et overblik over, hvad der er op og ned i denne sag," siger Henrik Brix til avisen.
Politiet er foreløbig sparsomme med oplysninger i sagen, men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er tale om et banderelateret opgør.
Tre personer er blevet indlagt på hospitalet efter at være blevet ramt af knivstik natten til tirsdag på Amager.
De tre personer er efterfølgende kørt til henholdsvis Hvidovre Hospital og Rigspolitiet for at blive behandlet for deres skader, oplyser Københavns Politi.