Svindlere forsøger at narre penge fra idrætsforeninger
Vi har tidligere hørt om virksomheder, som er blevet snydt af udenlandske svindlere, der har udgivet sig for at være virksomhedens direktør og har bedt om at få overført penge i forbindelse med et udlandsophold. Samme trick forsøger ukendte gerningsmænd i disse dage mod en række danske foreninger. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Svindlerne regner med, at mange ledere i foreningslivet er på ferie, og det derfor er mindre rutinerede medarbejdere, der passer økonomien i mens. Foreningerne modtager derfor falske mails, der ser ud som om, de kommer fra formanden. Heri beder "formanden" om, at foreningsmedarbejderne overfører et beløb – ofte i euro – til en konto i udlandet.
Senest har Syd- og Sønderjyllands Politi fået anmeldelse fra både en hundeførerforening og en idrætsforening om den type forsøg på bedrageri.
Politiet advarer om, at man hopper på fupnummeret og i stedet for kontakter formanden/lederen og spørger, om henvendelsen er ægte, inden man udbetaler penge.