Gemte 6 års fængsel under sengen
En 34-årig mand fra Roskildeområdet skal seks år i fængsel. Det står klart efter der i Retten i Roskilde fredag blev gjort kort proces i en narkosag, som den 34-årige var involveret i. Det oplyser Særlig Efterforskning Øst under Københavns Politi.
Den 34-årige blev kontaktet på sin adresse af politiet torsdag. Her fandt man cirka to kilo kokain til en værdi af mindst 1 million kroner, som ifølge Ekstra Bladet lå gemt under mandens seng.
Den 34-årige fortalte i retten, at en person han ikke kunne sætte navn på for 14 dage siden overdragede ham kokainen med besked om, at han kun skulle opbevare den i en kort periode. Denne tjeneste viste sig at blive overordenlig dyr.
Den 34-årige mand modtog fredag formiddag en straksdom for opbevaring og besiddelse af kokainen med henblik på videresalg. Sagen blev behandlet som en tilståelsessag.