Mister det ene ben efter vanvittigt sammenstød
Lørdag kørte en 39-årig motorcyklist fra Vestsalling galt i en alvorlig ulykke. Her kørte motorcyklen frontalt ind i en bil med høj fart på Viborgvej i Dommerby, og nu har motorcyklisten mistet det ene ben.
Det oplyser lokalpolitiet i Skive til Skive Amts Folkeblad.
Angiveligt kørte den 39-årige motorcyklist voldsomt stærkt. Blandt andet fortalte en bilist, at han blev overhalet af motorcyklen i høj fart. Kort efter den overhaling kørte motorcyklisten gennem et helleanlæg og direkte frontalt ind i en bil.
Skive Amts Folkeblad beretter, at sammenstødet skete i så høj fart, at motorcyklen fortsatte henover bilen, der blev kørt af en 27-årig kvinde fra Højslev. Hun slap uskadt fra ulykken.
Den 39-årige blev hastet på hospitalet i livsfare, men nu skulle hans tilstand være stabil.