'Du får 2 ugers ekstra ferie, hvis du tør svømme over havnen'
Kæmpe redningsaktion med Falck, politi og beredskab
En 19-årig ung mand og hans chef havde drukket hele dagen. Og på et tidspunkt lovede chefen den unge mand to ugers ekstra ferie, hvis han turde svømme fra Strandpromenaden i Nakskov over havnen til den lokale Vestes-fabrik, skriver folketidende.dk
Den unge mand sprang straks i vandet.
Væddemålet udløste dog en stor redningsaktion, hvor Falck, politi og beredskab med båd klokken 23.43 blev sendt til Strandpromenaden i Nakskov til en formodet drukneulykke, fordi den 19-årige var meldt savnet. Redningsbåden blev sat i vandet og startede på en eftersøgning.
Til politiet har chefen forklaret, at væddemålet var ment som en spøg, men den 19-årige sprang i.
Da man i 20 minutter ikke havde kunnet se de den unge mand, blev der slået alarm.
Den 19-årige var dog nået over, hvor han blev fundet af redningsmandskabet, skriver folketidende.dk.