Fortsæt til indhold

Ledte efter sin ekskæreste

Krimi
Af Daniel Sennek

Bevæbnet med en stor brødkniw skabte en 37-årig mand fra omårdet omkring Hjørring i Nordjylland tirsdag eftermiddag panik på Hjørring Sygehus. Manden rendte rundt på sygehuset med brødkniven og politiet blev derfor tilkaldt.
Det skriver TV 2 Nord.
Da politiet kom til stedet var manden dog stukket af igen, men han blev senere anholdt et stykke fra sygehuset: den 37-årige mand blev herefter taget med på politistationen i Aalborg.
"Det viste sig, at hans tidligere samlever var på sygehuset, og det var altså hende, han ville have kontakt med," siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix, til TV 2 Nord.
Manden bliver tirsdag aften afhørt. Han sigtes for trusler, og politiet skal nu vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.