Rumæner med indrejseforbud taget af politiet
Arkiv
Ved en rutinekontrol standsede en politipatrulje torsdag klokken 13 en fransk VW på Skovvej i Korsør. I bilen var der tre rumænske mænd, og føreren – en 42-årig mand – viste sig at have et forbud mod at rejse ind i Danmark.
De tre mænd forklarede, at de blot var på gennemrejse på vej til Sverige. Den 42-årige blev imidlertid anholdt
klokken 13.04 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, og han fremstilles senere fredag i grundlovsforhør i retten, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.