Kørte flere gange op på cykelstien og spærrede vejen
Arkiv
En 15-årig pige på cykel fik en ganske ubehagelig oplevelse, da hun tirsdag eftermiddag klokken cirka 15.30 blev chikaneret og forsøgt stoppet af en mandsperson i en hvid varevogn omkring Rolighedsvej og Bakkevej i Birkerød.
Ifølge Nordsjællands Politi oplsyninger forsøgte bilen to gange at spærre vejen for pigen ved at køre op på cykelstien.
Hun undveg dog begge gange, hvorefter varevognen forsvandt mod Kajerødvej.
Den 15-årige pige har beskrevet chaufføren som mellemøstlig, cirka 25 til 30 år og med skæg - dog ikke overskæg.