Færdselsuheld i lyskryds: Bilist sigtet for at køre over for rødt
En 56-årig mand fra Hammel er sigtet for at have kørt over for rødt lys i forbindelse med et færdselsuheld søndag 9. juli klokken 20.21.
Uheldet skete i lyskrydset Skanderborgvej/Postvej/Damsbrovej i Foldby, hvor en 21-årig mandlig bilist kom kørende på Skanderborgvej mod nord og fortsatte lige ud i krydset. Her blev hans bil ramt i siden af den 56-årige mands bil, der kom kørende ad Postvej mod Damsbrovej.
Der var tre passagerer i den 21-årige mands bil, men hverken passagererne eller de to bilister kom umiddelbart alvorligt til skade ved færdselsheldet, oplyser Østjyllands Politi til Lokalavisen Favrskov.
Den 56-åriges bil endte på cykelstien, med derudover har politiet ikke nærmere detaljer om færdselsuheldet.