Vestjyde uden kørekort sigtet for spirituskørsel i Favrskov
jr
Mandag 17. juli klokken 16.54 blev en 56-årig mand fra Ringkøbing anholdt og sigtet for spirituskørsel af Østjyllands Politi.
Manden var kommet kørende på Landevejen i Ødum by, hvor han blev standset, angiveligt rutinemæssigt, af en politipatrulje. Standsningen viste sig at være særdeles berettiget, for udover at blive sigtet for spirituskørsel blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden, oplyser Østjyllands Politi.
Når man bliver sigtet for spirituskørsel, bliver man anholdt og taget med af politiet for at få taget en blodprøve, der skal fastslå den nøjagtige promille.