Fortsæt til indhold

16-årig stoppet af politiet - sad bag rattet i en bil

En ung mand er sigtet for kørsel uden førerret.

Krimi
sb

Siden 2017 har det været muligt for unge at tage et kørekort allerede som 17-årig. Indtil de fylder 18 år, må de helt unge bilister dog kun køre bil sammen med en erfaren bilist.

Med det in mente var der tre ting galt, da Sydøstjyllands Politi tirsdag 18. juli stoppede en bilist på Nørre Alle nær banegården i Skanderborg.

Han var kun 16 år, han havde intet kørekort, og der var ikke en voksen, erfaren bilist i bilen.

Den 16-årige, der blev stoppet ved en rutinestandsning, har nu fået en bøde og er sigtet for kørsel uden førerret.

Om den unge mand var løbet tør for energidrik og ikke orkede at tage cyklen til et sted, hvor man kan købe den slags, melder historien intet om.