Lastbil og cyklist kørte sammen
Uheldet skete på Åby Ringvej.
En cyklist var involveret i et uheld med en lastbil torsdag morgen.
Det oplyser Østjyllands Politi til Din Avis Aarhus.
Uheldet skete på Åby Ringvej, som billeder fra stedet også viser, hvor både ambulance og politi rykkede ud.
»Umiddelbart skulle cyklisten dog være okay - det er i hvert fald den melding, vi har fået ude fra stedet,« sagde Anne Tiedemann, kommunikationsansvarlig ved Østjyllands Politi.
Uheldet skete i krydset mellem Rymarken og Åby Ringvej, da en 61-årig mandlig lastbilchauffør skulle dreje til højre ad Åby Ringvej, og her påkørte han en 71-årig kvindelig cyklist, som skulle lige over krydset til Rymarken.
Den 71-årige kvinde blev kørt på hospitalet til kontrol, men kom ikke umiddelbart alvorligt til skade ved sammenstødet.
Anmeldelsen tikkede ind kl. 08.42.