Har ransaget flere adresser i det sydlige Aarhus: Nu er en mand og en kvinde anholdt
De er nu sigtet for at være i besiddelse af store mængder narko.
En mand og en kvinde bliver onsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.
Det oplyser politiet National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) på det sociale medie X - tidligere kendt som Twitter.
»NSK har tirsdag eftermiddag ransaget flere adresser i den sydlige del af Aarhus. Her blev der fundet store mængder amfetamin. To personer - en mand og en kvinde - er ved ransagningen blevet anholdt,« skriver politienheden.
De to anholdte er nu sigtet for besiddelse af store mængder narko. Her oplyser NSK også, at det er politiets opfattelse, at de to anholdte er en del af et større organiseret narkotikanetværk med tråde til udlandet.
Kl. 10 i dag, onsdag, bliver de ved fremstillet ved retten - og anklagemyndigheden har anmodet om dørlukning.