Fortsæt til indhold

Aggressiv 33-årig anholdt foran aarhusiansk restaurant

En 33-årig mand forsøgte at indlade sig i slagsmål torsdag eftermiddag i Aarhus, før han blev anholdt af politiet.

Krimi
jwh

Politiet måtte torsdag eftermiddag skride til anholdelse, da en 33-årg mand skabte uro foran en restaurant på Banegårdspladsen i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Klokken 16.51 befandt manden sig foran restauranten, hvor han var ved at komme op at slås med en mindre gruppe mænd, der befandt sig på gaden. En patrulje fik en snak med manden og bad ham dæmpe sig, hvilket han kortvarigt efterkom. Ti minutter senere var den dog gal igen, da den 33-årige endnu en gang var blevet aggressiv og opfarende og forsøgte at indlede sig i slagsmål, fremgår det af døgnrapporten.

Politiet blev derfor igen tilkaldt, hvor den 33-årige i denne omgang blev anholdt, sigtet for at forstyrre den offentlige orden, oplyser politiet.