Fortsæt til indhold

Bilist brager ind i hegn og træer og lander på taget

Af ukendte årsager forlod en bilist søndag vejbanen nær Følle og landede på taget på en nærliggende mark. Heldigvis forårsagede soloulykken ikke fysiske skader på den uheldige bilist.

Krimi

Søndag klokken 17.52 skete der et færdselsuheld på Århusvej i Rønde.

En 61-årig bilist kørte af ukendte årsager ind i et hegn og nogle træer, inden hendes bil landede på taget i nærheden af Følle.

Den 61-årige blev tilset i en ambulance og efterfølgende kørt til hospitalet, men hun var ikke heldigvis ikke kommet alvorligt til skade i forbindelse med episoden, oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.