Fortsæt til indhold

Narkosigtelse: 21-årig smuglede 15 kilo "hestebedøvelse"

21-årig mand varetægtsfængslet i fire uger.

Krimi
ddp

Hele 15 kilo ketamin skulle en 21-årig mand fra Østjylland have smuglet til landet.

Det mener Østjyllands Politi, som har sigtet den unge mand for smugling og videredistribution.

Han blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, som valgte at varetægtsfængsle manden i fire foreløbigt fire uger.

Varetægtfængslingen blev ikke kæret.

Ketamin er et lægemiddel, som blandt andet bliver brugt til at bedøve heste, når de skal opereres. Det har i årtier har været misbrugt i stofmisbrugskredse - og ikke i så stort omfang som eks. kokain, heroin, amfetamin og meget andet.

De seneste år er stoffet dog steget i popularitet og er ikke mindst kommet på folks radar, efter det er kommet frem, at verdens rigeste mand, Elon Musk, mikrodoserer ketamin.

I København blev en anden 21-årig mand torsdag varetægtsfængslet i en lignende sag, hvor han er sigtet for forsøg på indsmugling af seks kilo ketamin, som blev opdaget ved kontrol af pakkepost i Canada.