Kvinde i voldsom soloulykke hastet til hospitalet
64-årig kvinde mistede af ukendte årsager herredømmet over sin bil.
ddp
Sent lørdag aften skete der et voldsomt solouheld på Røndevej rute 21 nær Egsmark.
En personbil endte i grøften og blev totalskadet.
Bilen var ført af en 64-årig kvinde, som mistede herredømmet over sin bil. Politiet fik anmeldelsen kl. 23.28 og har endnu ikke klarlagt, hvad der gjorde, at kvinden mistede herredømmet.
Østjyllands Politi oplyser, at der var mindre tilskadekomst, og at kvinden skulle en tur på hospitalet i Aarhus.
Her blev der også foretaget rutinemæssig kontrol af, om hun havde alkohol i blodet, men det var der søndag morgen endnu ikke kommet svar på.