Fortsæt til indhold

To personer sendt på hospitalet: Cyklist endte i forruden

Alvorligt færdselsuheld i det centrale Aarhus, hvor bil og cyklist stødte sammen.

Krimi
ddp

Fredag aften skete der et voldsomt færdselsuheld i Skovgaardsgade ved Godsbanen.

En cyklist og en personbil stødte ved 19-tiden sammen i krydset til Sonnesgade.

Både politi, brandvæsen og ambulance blev kaldt til stedet.

Ved sammenstødet endte cyklisten oppe i forruden på bilen, der fortsatte ind i en mængde cykler, som stod parkeret på gadehjørnet.

Hvad der førte til ulykken, har politiet endnu ikke klarlagt.

Begge implicerede, fører og bilist, blev kørt til tjek på Aarhus Universitetshospital, men skulle være sluppet uden livstruende skader.

Foto: Presse-fotos.dk