Fortsæt til indhold

Unge knallerister fik bøder og betinget frakendelse af retten til at 'knalle' videre

Lokalpolitiet var på stikkerne onsdag morgen ved Mørke Skole, og det gik ud over fem gutter på knallerter som ikke bestod en test politiets rullefelt.

Krimi

Lokalpolitiet var tidligt ude onsdag morgen på parkeringspladsen ved Mørke Skole.

Flere borgerhenvendelser om især ulovlige knallerter fik politiet til at drage i felten.

I samarbejde med skoleledelsen blev der ført kontrol af flere knallerter, der fik en tur på politiets rullefelt for at undersøge, om de kunne køre hurtigere end den tilladte hastighed.

Kontrollen førte til, at i alt fem forskellige knallerter blev målt til at være ulovlige, og deres respektive ejermænd blev derfor sigtet og idømt en bøde samt en betinget frakendelse af førerretten.

De unge ejere blev desuden vejledt om at få gjort deres køretøjer lovlige snarest muligt, da de ellers ville blive beslaglagt ved fund af ulovligheder under en evt. fremtidig måling inden for de kommende tre år, fremgår det af Døgnrapporten fra Østjyllands Politi.