Fuldstændig overtændt: Brandfolk i kamp mod flammerne
Huset er blevet væltet for at bekæmpe ilden.
Da brandvæsenet tirsdag eftermiddag når frem til et hus på Maarupvej i Kolind, er det fuldstændigt overtændt.
Huset er brændt fuldstændig ned, oplyser Beredskab og Sikkerhed på X, hvor der også står, det lykkedes at forhindre spredning til andre bygninger.
»Huset er godt overtændt, og man er nu gået i gang med at bryde bygningen ned. Alle er kommet ud, og der er ikke sket alvorlig personskade, så vidt vi ved,« Jens Rønberg, vagtchef ved Østjyllands Politi, til mediet nyheder.dk, der også skriver, at der var kraftig røgudvikling fra branden.
Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt og skal sandsynligvis undersøges nærmere, når det er muligt for teknikerne.
Politi og brandvæsen blev tilkaldt klokken 14.27.