Fortsæt til indhold

Ramt af uvejret: Prøver at lande to gange - men må opgive

Flyet måtte vende snuden mod Polen igen.

Krimi
jro

Et Ryanair-fly fra Gdansk i Polen måtte fredag opgive at lande i Aarhus Airport, der ligger cirka en halv times kørsel fra byen.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af oplysninger fra Ritzau.

Gdansk ligger en times flyvning fra Aarhus Airport - og flyvningen gik efter planen, til flyet nåede over Djursland.

Passager Michael Karlsen fortæller, at flyet to gange forsøgte at lande, før det altså valgte at returnere til Polen.

Her var der ingen problemer - og flyet landede sikkert.

Michael Karlsen fortæller videre, at piloten oplyste til passagererne, at det var vejret der var skyld i, at flyet ikke kunne landes.

Han bekræfter da også, at der var både kraftige vinde og turbulens under turen.

Ifølge Tina Baungaard-Jensen, kommunikationschef i Aarhus Airport, er det suverænt piloterne, der afgør, om en landing føles sikker.

Der var andre fly, der fredag landede i Aarhus Airport.