Fortsæt til indhold

Se vild video: Bil fanget af vandmasserne

Vejen var nærmest helt dækket til.

Krimi
am

Det har regnet meget det sidste stykke tid, og hvis man skulle være i tvivl om det, så skal man bare tage et kig mod Kolind.

Og at der landet meget regn, fremgår også tydeligt af en video taget fra Sivestedvej.

For her kan man se, hvordan vandet fuldstændig har opslugt det, der normalt var landevej.

Og ude i det, der normalt vil betegnes som grøften - og nu nok nærmere er en slags vandkant - holder en enkelt personbil nu parkeret med polititape omkring.

Lokalavisen har forsøgt at få en kommentar fra Østjyllands Politi, om hvad der er sket med bilen i grøften, men det har indtil videre ikke været muligt at komme i kontakt med vagtchefen.

Det er dog heller ikke sikkert, at bilen er endt i grøften i dag.

Bil er endt i vandet på Sivestedvej i Kolind. Foto: Presse-fotos.dk

For på den lokale facebook-gruppe for Kolind og omegn, blev folk også allerede advaret i går, lørdag, om at køre ad Sivestedvej, og her er der også en, der om aftenen noterer sig, at en bil er endt i grøften, mens andre beretter om at være lige ved at havne samme sted:

»Ja jeg var godt nok også tæt på at ende i søen i morges,« skriver en, mens en anden valgte at tage en alternativ vej hjem:

»Ja, jeg kørte igennem på vej til Grenå fra Kolind, valgte at køre over Drammelstrup på hjemvejen, turde absolut ikke køre igennem på hjemvejen, da der er mest vand i højre side, når man kommer fra Grenå-siden.«