Fortsæt til indhold

Advarer: Kommer til at blokere central vej - og er klar til at blive anholdt for det

Det er klimabevægelsen Extinction Rebellion, der står bag blokaden.

Krimi
am

Har man planer om at tage ind til Aarhus midtby i bil i dag, så kan man komme i trafikale vanskeligheder ved Frederiks Allé.

For i en pressemeddelelse varsler klimabevægelsen Extinction Rebellion, at man søndag fra kl. 15.30 vil blokere krydset ved Frederiks Allé tværs overfor rådhuset.

”Vi er bred gruppe af mennesker, der bruger ikke-voldelig civil ulydighed for at presse politikerne til at handle. Vi har demonstreret og skrevet læsebreve, men vi har ikke oplevet den nødvendige handling. Alle er i fare i denne klimakatastrofe, og vi er villige til at tage vores straf for vores metode. Vi har før blokeret bl.a. trafikken ved østhavnen i Aarhus og Frederiks Allé i 2019. 9. Sidst vi sad på denne vej blev 13 aktivister anholdt efter nogle succesfulde timers trafikstop,” lyder det i pressemeddelelsen.

Sådan så det ud i 2019, i dag gentager man blokaden. Foto: Extinction Rebellion

Her oplyser man samtidig, at man lukker cyklister, sygetransport og udrykningskøretøjer igennem blokaden.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at aktivisterne bl.a. gerne vil have bilerne ud af Aarhus C.