Mand anholdt i Hadsten: Gemte hash i bagagerummet
Bilist sigtet for narkokørsel og besiddelse af hash.
jr
En 36-årig mand fra Hadsten blev tirsdag aften klokken 21.11 anholdt på Flegebakken, der er en villavej i den sydlige del af Hadsten.
Det skete, efter en politipatrulje havde standset manden i bil og efterfølgende sigtet ham for narkokørsel. Politiet valgte også at ransage bilen og fandt herunder en mindre mængde hash gemt i bagagerummet. Den 36-årige mand blev derfor også sigtet for besiddelse af narko, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Lokalavisen har været i kontakt med Østjyllands Politis presseafdeling, som ikke umiddelbart kan svare på, hvad det var, der i første omgang fik patruljen til at stande bilisten.