Fortsæt til indhold

Intet tilbage: Totalt ædt op af flammer

Ilden var gået gennem taget, da brandvæsenet ankom.

Krimi
jro

Brændt ned til grunden.

Det er status for en landejendom på Gammel Landevej i byen Kni på Djursland.

Den blev torsdag aften ædt op af flammer.

Det oplyser, Anders Brix Christensen, operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, til TV2 Østjylland.

Da brandfolkene nåede frem var der allerede store flammer i værksted, hvor der befandt sig både tryk- og gasflasker.

»Ilden var allerede gået igennem tagkonstruktion ved vores ankomst, og det udviklede sig hurtigt. Tagstenene sprang, mens vi forsøgte at redde en beboelsesbygning, der hang sammen med værkstedet. Det lykkedes ikke,« siger Anders Brix Christensen til tv-stationen.

Foto: Presse-fotos.dk.
Foto: Presse-fotos.dk.
Foto: Presse-fotos.dk.
Foto: Presse-fotos.dk.

Ingen personer kom noget til ved branden.

Der blev tilkaldt flere stationer for at bekæmpe ilden.