Brand i restaurant: To opgange evakueret
Der var opstået brand i en ovn.
jro
Onsdag eftermiddag blev to opgange på Silkeborgvej i Åbyhøj evakueret.
Det skriver TV2 Østjylland.
Der var opstået brand i en ovn i en restaurant i stueetagen. Den fik Østjyllands Brandvæsen dog hurtigt under kontrol.
Operationschef ved Østjyllands Brandvæsen Niels Henrik Nielsen oplyser til tv-stationen, at branden kunne have spredt sig via bygningens ventilationssystem. Derfor blev beboerne evakueret.
De er dog vendt tilbage til deres lejligheder.
Ifølge beredskabsoversigten over udkald blev Østjyllands Brandvæsen alarmeret klokken 15.43.