Fortsæt til indhold

Anholdt i massageklinik - fældet af bordelkontrollen

Nu går anklagemyndigheden efter at få kvinden udvist.

Krimi
am

Opdatering: Ved grundlovsforhøret erkendte den 47-årige kvinde at have overtrådt sit indrejseforbud. Hun blev derfor idømt en straksdom på 30 dages fængsel og udvist i seks år. Hun blev desuden fængslet efter dom, oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.

En 47-årig thailandsk kvinde er onsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Kvinden er sigtet for ulovligt ophold og for at have brudt sit indrejseforbud.

Den 47-årige kvinde blev anholdt tirsdag formiddag kl. 10.41, da hun kort forinden blev truffet på en massageklinik i Åbyhøj af en patrulje fra Østjyllands Politis Udlændinge- og Grænsekontrolsektion i forbindelse med en bordelkontrol, oplyser politiet.

Kvinden, der kommer fra Thailand, er ved grundlovsforhøret også sigtet for at have udført arbejde i landet uden den fornødne tilladelse.

Nu går anklagemyndigheden efter at få kvinden udvist af Danmark sammen med et fornyet indrejseforbud.