Fortsæt til indhold

Efter snefygning: Nu kommer politiet med ny udmelding

Fraråder ikke længere unødig udkørsel i Østjylland.

Krimi
ksa

Det fyger ikke længere med sne i Østjylland, og de fleste veje er fint fremkommelige. Derfor fraråder Østjyllands Politi ikke længere unødvendig udkørsel.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

På grund af varsling om kraftig snefygning valgte Østjyllands Politi allerede tirsdag middag at fraråde al unødig udkørsel fra klokken 23.00 frem til klokken 10 onsdag.

I løbet af natten og tidlig morgen var der kraftig snefygning hen over vejene flere steder i Østjylland, men der var få bilister på vejene, og der var ikke større trafikale udfordringer.

»En stor tak til borgerne for at lytte til myndighedernes anbefalinger,« lyder det fra politiet.

Andre steder i landet kan der være snefygning, og Østjyllands Politi opfordrer til, at man tjekker trafikinfo.dk og myndighedernes anbefalinger.