Forrude dækket til med is: Tre års betinget frakendelse og bøde
En bilist løb en risiko. Vedkommende løb også ind i politiet.
En bøde på 2.500 kroner og tre års betinget frakendelse af kørekortet.
Det er, hvad en bilist, der tirsdag blev standset af politiet.
Det er koldt. Rigtigt koldt.
Det betyder, at bilister, der ikke lige har en garage til køretøjet, må i gang med skraberen, inden turen går til jobbet.
Den detalje havde en bilist valgt at ignorere - og kørte rundt med så meget is på forruden, det var umuligt at se noget.
Det fremgår at et opslag på Rigspolitiets Facebook-side.
Her står der også, at betjentene, der fik øje på bilen, var en smule overraskede.
»Vores forbløffelse skyldtes, at bilens forrude var så dækket af is, at bilen ikke burde have trillet én eneste centimeter ude blandt andre mennesker, for føreren kunne umuligt have et klart overblik over, hvad der ellers foregik i trafikken,« skriver politiet.
Bilen blev standset - og føreren kan vente sig en betinget frakendelse af førerretten i tre år og en bøde på 2.500 kroner.
Politiet opfordrer til at fjerne sne og is fra ruderne - og ikke glemme lygterne.
»Har du derimod ikke skrabet dine bilruder godt nok fri for is og sne, risikerer du for det første en hilsen fra os – og hvad værre er: du gambler også med både andres sikkerhed og din egen,« står der i opslaget.
Og netop sådan gik det da også for føreren af denne bil:
Vedkommende ’slap’ dog i dette tilfælde med en bøde.
hvis bilen ikke er skrabet fri for is og sne.
Det koster som minimum en bøde på 1000 kroner hvis bilen ikke er skrabet fri for is og sne - men i nogle tilfælde kan det ud over en bøde altså også give en betinget frakendelse af kørekortet.