Fortsæt til indhold

Gård i flammer sender løbske køer på marken

Der er stadig mandskab på stedet.

Krimi

Kort før middag fik Beredskab & Sikkerhed melding om en gårdbrand i Gravlev tæt på Ebeltoft.

Branden opstod i en tilstødende bygning til en stald med 145 køer. Det oplyser vagthavende operationschef ved Beredskab og Sikkerhed til Adresseavisen Syddjurs.

Nogle af køerne er sluppet ud, og dem har medarbejdere fra Ree Park i følge TV2 Østjylland forsøgt at indfange.

Ingen dyr er kommet til skade under branden.

Der er indkaldt assistance fra fire brandstationer, Ebeltoft, Kolind, Grenaa og Lystrup, hvor sidstnævnte station har noget specialudstyr, der kan sørge for, at røgen ikke breder sig til kostalden.

Ilden er under kontrol, men slukningen forventes at vare et par timer endnu, da det stadig brænder på et halmloft, lyder det fra operationschefen.

Foto: Presse-fotos.dk.
Foto: Presse-fotos.dk.
Foto: Presse-fotos.dk.

Ifølge beredskabsoversigten over udkald blev brandvæsenet alarmeret klokken 11.20.