Så mange indbrud var der i Favrskov sidste år
Lidt flere borgere havde indbrud sidste år i forhold til året før.
I 2023 blev der anmeldt 142 indbrud i private hjem i Favrskov Kommune. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, oplyser Bo Trygt i en pressemeddelelse.
Antallet af indbrud er en smulle højere end året forinden, hvor det lå på 138. Faktisk er der sket en lille stigning i antal af indbrud hvert år fra 2020, hvor der var 126 indbrud i Favrskov Kommune.
Det er især i den sidste halvdel af 2023, at der har været aktive indbrudstyve i Favrskov. I det første halve år blev der anmeldt 44 indbrud, mens der i andet halvår blev anmeldt 98 indbrud, altså mere end dobbelt så mange som i første halvår.
På landsplan har der i de seneste tre år været knap 15.000 indbrud om året. De senere års status quo kommer efter mange år med faldende indbrudstal. For 10 år siden blev der begået over dobbelt så mange indbrud som i dag, og i 2008 blev der anmeldt over 48.000 indbrud – mere end tre gange så mange indbrud som i dag.
Ifølge Bo Trygt er danskerne blevet rigtig gode til at nabohjælpe, og der er fortsat potentiale for at nedbringe antallet af indbrud.