Fortsæt til indhold

Mistede kontrollen: Landede på taget på en mark

På Hammelvej i Laurbjerg skred en 57-årig bilist af vejen.

Krimi

En 57-årig mand fra Viborg slog en kolbøtte på en mark i Laurbjerg mandag 5. februar klokken 22.33.

Uheldigvis lavede han kolbøtten i sin bil.

Færdselsuheldet skete på Hammelvej, hvor den 57-årige kørte i østgående retning og mistede kontrollen over bilen i et sving. Bilen skred af vejen og endte på en mark, hvor den trillede om på taget.

Den 57-årige kunne selv gå ud af bilen.

Han blev kørt til tjek på hospitalet, men var ikke umiddelbart kommet noget til, oplyser Østjyllands Politi.