Flere brandbiler rykket ud til Aarhus Universitetshospital
Anmeldelse om brand i en af hospitalets bygninger.
Østjyllands Politi og Østjyllands Brandvæsen er fredag formiddag rykket ud til Aarhus Universitetshospital i forbindelse med en anmeldelse om brand.
Politiet fik anmeldelsen om en brand på på Palle Juul-Jensens Boulevard klokken 09.20. Det har dog vist sig at være en lille brand, oplyser politiet.
»Vi får en anmeldelse om brand i en af hospitalets bygninger, men kort efter får vi en melding om, at branden er slukket. Der har været ild, angiveligt fra et stearinlys,« siger Kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Emil Enemark Sørensen.
Umiddelbart er ingen personer kommet til skade, oplyser politiet.
På det sociale medie X beder Østjyllands Politi borgere på stedet om at følge politiet vores anvisninger.