Fortsæt til indhold

Overfuser betjent på vej ind i retten. Nu har han fået både dom og ny sigtelse

En 38-årig mand gjorde sig mandag så uheldigt bemærket, han har fået en ny sigtelse på halsen.

Krimi
jro

En 38-årig mand kunne - på vej i Retten i Aarhus - ikke holde sine verbale ytringer tilbage.

Derfor endte mandag eftermiddag med, at han fik både en dom - og endnu en sigtelse.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Den 38-årige var på vej ind i restslokalet, da han udtalte sig i det, som politiet beskriver som ’nedladende vendinger’ over for en betjent fra Østjyllands Politi.

Den nu sigtede - og dømte - var ikke helt færdig med at overfuse betjenten. Da han havde modtaget sin dom - og var på vej ud af retslokalet - fortsatte han ordflommen adresseret mod samme betjent.

Den 38-årige blev derfor sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.