Mænd anholdt for spirituskørsel i Ulstrup og Thorsø
jr
To mænd er indenfor de seneste dage blevet sigtet for spirituskørsel i Favrskov Kommune. Det fremgår af døgnrapporterne fra Østjyllands Politi.
Fredag 22. marts klokken 20.30 blev en 40-årig mand anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje i Jernbanegade i Thorsø.
Seks timer senere, lørdag klokken 02.29, skete det samme for en 47-årig mand, der blev standset af en patrulje på Slotsvej i Ulstrup.
Ligeledes på Slotsvej i Ulstrup blev der tidligere på ugen begået et indbrud i et privat hjem. Det er sket på et tidspunkt mellem tirsdag 19. marts klokken 12 og onsdag 20. marts klokken 16.30.