Politirapporten
Torsdag 28. marts
Politiet var torsdag aften til stede ved et træf, hvor der var cirka 300 biler samlet. Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Bilerne befandt sig på Karl Krøyers Vej i Aarhus N - og det hele blev nøje overvåget af færdselsbetjente fra politikredsen. Omkring klokken 22 blev forsamlingen opløst - men deltagerne kørte i kortege mod den sydlige ende af byen. Klokken 22.15 konstaterede politiet cirka 200 biler ved Milepælen i Hasselager, hvor flere personer på stedet blandt andet markerede en startlinjen og mållinje til ulovlig kap- og væddeløbskørsel. Politiet gav sig straks til kende for at forhindre farlig kørsel. En 21-årig mand fra Randers holdt sig dog ikke tilbage og kørte 93 kilometer på strækningen, hvor den højest tilladte hastighed er 50 kilometer i timen. Forseelsen medfører en betinget frakendelse af førerretten, oplyser politiet. Derudover blev en 18-årig mand fra Kolding målt til at køre 116 kilometer på Skanderborgvej. Her er højst tilladte hastighed 70. Derudover blev to biler tilbageholdt med henblik på undersøgelse for ulovlige konstruktive ændringer.
Fredag 29. marts
Natten til fredag kl. 00:48 blev en 19-årig kvindelig bilist, anholdt og sigtet for spirituskørsel, da hun var blevet standset af en patrulje på Middelgade i Randers.
En 37-årig mandlig bilist blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han var blevet standset af en patrulje på Nordjyske Motorvej i Randers SV. Det skete natten til fredag kl. 00:37.
Lørdag 30. marts
Lørdag kl. 21:00 blev en 32-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, da han blev standset af en patrulje på Grenåvej i Randers.
Søndag 1. april
Søndag kl. 23:40 blev en 28-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Fuglebakken i Randers C.
Indbrud på Nørre Boulevard i Randers begået mellem lørdag kl. 23:59 og søndag kl. 09.45.
Beredskab & Sikkerhed rykkede søndag nat ud til en brand i Bredgade i Langå. Det oplyser operationschef Thomas Jørgensen til Din Avis Randers. Anmeldelsen tikkede ind kl. 02.16. Her var der udbrudt brand i et udhus ved Pinnochio Pizza.
»Vi fik melding om, at der var overtændt, og det kunne vi også konstatere, da vi kom der ud: Der var godt gang i den,« siger Thomas Jørgensen fra Beredskab & Sikkerhed. Personen, der havde meldt branden til beredskabet, fik også banket på ved nabobygningen, og således var naboerne allerede evakueret, da brandvæsenet ankom til stedet. Ingen personer var umiddelbart til stede i den brændende bygning, men udhuset var ifølge operationschefen »hårdt medtaget«. Først kl. 05.15 var brandvæsenet færdige på stedet.
Brandårsagen har Østjyllands Politi endnu ikke fastlagt, oplyser vagtchef Anders Kragh Madsen.
Mandag 1. april
To mandlige bilisters uoverensstemmelser endte mandag eftermiddag med slag, anholdelse og en sigtelse for vold. Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport. Omkring klokken 14 overhalede en 51-årig mand omkring klokken 14 en bil på Hobrovej ved Fårup.
Den 52-årige mand, der sad bag rattet i bilen, der blev sat bagud, var ikke helt tilfreds med den manøvre. Han mente, at overhalingen var af den hasarderede slags - og besluttede sig for at konfrontere den 51-årige. Han optog derfor forfølgelsen. Kort tid efter hold de to bilister begge ind på en p-plads på Butikstorvet i Fårup, og da de steg ud af bilerne, opstod der skænderi. Det endte med, at den 52-årige slog den 51-årige i ansigtet - og politiet blev tilkaldt. Da betjentene kom frem, erkendte den 52-årige at have slået den anden bilist - han blev anholdt og sigtet for vold. Under visitationen af ham fandt betjentene desuden en kniv, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven. Den 51-årige havde nogle mærker i ansigtet efter slaget, men var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.
Tirsdag 2. april
Sigtet for spritkørsel og fik bil beslaglagt. En 61-årig mand uden kørekort er nu også uden bil, efter at han natten til onsdag blev standset i Randers og anholdt. Klokken var 00.50, da en patrulje dirigerede den 61-årige ind til siden på Højmarksvej i det nordlige Randers. Den 61-årige virkede beruset, og da en alkometertest indikerede en promille over det tilladte, blev han anholdt og sigtet for spritkørsel. Han er frakendt kørekortet, og da det var tredje gang i løbet af tre år, at han blev taget i at køre bil uden førerret, blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation.
Onsdag 3. april
Indbrud: På Udbyhøjvej i Randers begået mellem mandag 25/3 kl. 15.00 og tirsdag den 2/4 kl. 00.00. Samt på Sommerlystvej i Randers begået onsdag 3/4 mellem kl. 08.15 og kl. 19.35.
Torsdag 4. april
En 39-årig mand blev torsdag sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg, efter at være blevet anholdt på Århusvej i Randers onsdag kl. 16.56. Den 39-årige var ved anholdelsen i besiddelse af en mængde narko, ligesom der blev fundet yderligere på hans bopæl. Under grundlovsforhøret ved Retten i Randers anmodede anklagemyndigheden om lukkede døre, derfor vil Østjyllands Politi ikke fortælle yderligere. Manden blev varetægtsfængslet i fire uger, mens politiet efterforsker sagen.
Fredag 5. april
Fredag kl. 21:55 løb to mænd medbringende orange bannere på scenen under liveudsendelsen af Xfactor i Arena Randers. De blev tilbageholdt af sikkerhedsvagter indtil politiet kom til stedet og foretog anholdelse. De er begge sigtet for straffelovens bestemmelser om husfredskrænkelse. De blev efterfølgende løsladt. Klimabevægelsen ”Nødbremsen”, som blandt andet har gjort sig bemærket ved at demonstrere i morgentrafikken flere steder i landet, oplyser på sin hjemmeside, at bevægelsen står bag aktionen i ”X Factor”.
»Mathias og Jens, som er deltagere i Nødbremsen, forstyrrede til aften kortvarigt X Factor-finalen med en opfordring: Hvis vi kan samle en halv million mennesker om et tv-program, så lad os også samles om vores fælles fremtid,« lyder det på hjemmesiden.
Fredag kl. 21.11 blev en 33-årig kvindelig bilist anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, da hun blev standset af en patrulje på Bøsbrovej i Vorup. Desuden blev hun sigtet for kørsel uden førerret.
Lørdag kl. 03:15 blev en 22-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Steen Blichers Gade i Randers.
Lørdag 7. april
Slog rude ind i bil. Blev opdaget blødende fra hånden af politiet. Natten til søndag kl. 01.30 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om en mand, som havde knust en rude i en bil på Trangstræde i Randers. En hundepatrulje var hurtigt på stedet, hvor de kunne se en mand sidde på førersædet i den pågældende bil. Da manden så, at han var opdaget forlod han bilen og forsøgte at stikke af, dog uden det store held. Han blev kort efter anholdt og sigtet for indbrud i bil. Han blødte ligeledes fra hånden, idet han havde skåret sig i forbindelse med, at han knuste ruden.
Lørdag kl. 07.38 blev en 30-årig mand anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Skovvangsvej i Randers SØ.
Søndag 07/04 kl. 00.36 blev en 27-årig mand anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Kirkevej i Randers NV.