Ung gut drønede i åen lørdag nat
20-årig mand redder sig selv fra bilulykke ved Skørring: Endte i åen, men kunne selv komme på fode igen.
112
Lørdag nat blev en 20-årig mand reddet fra en potentiel tragedie, da han mistede kontrollen over sin bil og endte i åen ved Nørreled i Skørring.
Klokken 00:45 slog bilen over i åen, men heldigvis lykkedes det for føreren at redde sig selv ud, inden redningsmandskab ankom til stedet.
Manden blev efterfølgende transporteret til Skejby Sygehus og indlagt til observation. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.