Ville undvige bil: Traktor væltede midt på hovedvej i lille landsby
En traktor påsat en vogn væltede på Langelinie mandag eftermiddag.
En 54-årig mand fik sig nok noget af et chok mandag eftermiddag, da han væltede på sin traktor midt på Langelinie i Skjørring.
Klokken 14.51 slog han ifølge Sydøstjyllands Politi selv alarm.
Det skriver Uge-Bladet Skanderborg.
Manden kørte kort forinden ad Langelinie i østgående retning med cirka 15 kilometer i timen, da han pludselig skulle undvige en bil.
»Han mistede så kontrollen over traktoren og væltede. Der er formentlig kun sket materiel skade,« lyder det fra vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi, der også oplyser at der var tale om et solouheld.