Brager ind i to cyklister og stikker af: Politiet efterlyser denne bil
Ulykken skete kort før klokken 19.
To cyklister er torsdag blevet kørt ned af en flugtbilist.
Nu søger politiet vidner til episoden.
Det skriver politikredsen på X.
Her står der, at ulykken sket på Frisenborgvej umiddelbart efter Fuglsangvej i retning mod Hammel klokken 18.52.
Efter de to cyklister bliver ramt, flygter bilisten fra stedet - også i retning mod Hammel.
Politiet efterlyser i den forbindelse en ældre grå, mercedes A180.
»Der er formenligt skader på front, kølerhjelm og forrude,« skriver Østjyllands Politi, der håber, at vidner med oplysninger, overvågning eller andet vil kontakte politiet på telefonnummer 114 eller 87311448.
Samtidig opfordrer Østjyllands Politi føreren af bilen til at melde sig selv.
På trods af flere forsøg har det ikke været muligt for Lokalavisen at få kontakt til Østjyllands Politi.
Det vides derfor på nuværende tidspunkt ikke, hvor slemt de to cyklister er kommet til skade.